– hvad betyder det i min klinik? (se eller gense webinaret)
Tak til alle jer, der var med live online den 29/5 2024. Vi har fået mange forespørgsler på en optagelse af webinaret fra dem, der ikke kunne deltage og fra flere deltagere, der ønsker at se det igen.
Underviser
Advokat Peter Bjerre Bøystrup fra Advokatfirmaet Rödstenen og direktør for PTO Ole Marker.
Webinar om Tidsregistrering
Hent slides fra webinaret her.
Q&A:
- Hvad skal klinikken registrere?
Det er din pligt som klinikejer og arbejdsgiver at registrere medarbejderes daglige samlede arbejdstid. Der er ikke pligt til at registrere, hvornår på dagen arbejdstiden ligger. Det er tilstrækkeligt med afvigelser fra fast arbejdstid. - Skal det fremgå af kontrakten, at medarbejderen skal registrere arbejdstid?
Nej, det behøver ikke at fremgå af kontrakten, hvordan I registrerer arbejdstid på klinikken. Men vi anbefaler det i PTO – så lovgivningen overholdes. - Skal tidsregistreringen være digital?
Nej, der er intet krav om, at registreringen foregår digitalt. Kan klinikken opfylde kravene uden digitalisering, er der i udgangspunktet intet til hinder for, at registreringen foregår analogt fx med pen og notesbog. - Hvad hvis medarbejderen har flere job?
Som udgangspunkt er klinikken kun ansvarlig for den arbejdstid, medarbejderen præsenterer for jer. - Hvilke arbejdsfunktioner anses som ”selvtilrettelæggere”? (undtaget)
Konkret er en klinikejer, anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, undtaget fra reglerne, da de ikke er lønmodtagere. - Hvem håndhæver og fører tilsyn med disse regler?
Det vil være Arbejdstilsynet som får den opgave – og sikkert i forbindelse med APV-arbejdet.