”Ikke overraskende,” mener direktør Ole Marker og henviser til PTO’s forslag til ny model for den private voksentandpleje, som kan løse flere af Rigsrevisionens kritikpunkter.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets og regionernes forvaltning af og kontrol med tilskud til tandlægebehandling er ikke tilfredsstillende. Det har Rigsrevisionen netop fastslået i sin beretning om tandlægebehandling til Folketinget.
Ministeriet har ifølge Rigsrevisionen reduceret tilskud i strid med reglerne og har undladt at følge op på årsagerne til de årlige budgetoverskridelser. Dermed er der risiko for, at patienternes egenbetaling er steget utilsigtet, og at tilskuddet ikke er blevet anvendt efter hensigten – dvs. til at fremme, at patienter med størst behov kommer mest til tandlæge.
PTO’s direktør Ole Marker er enig i flere af konklusionerne. Han mener, at årsagen skal findes i den midlertidige særlov, som i hast blev vedtaget, da overenskomsten mellem Tandlægeforeningen og Danske Regioner blev opsagt i 2018.
”Den nuværende særlov har været i spil alt for længe, og der har ikke være nogen form for udvikling og tilpasning til den tandsygdom, som findes blandt borgerne,” fastslår Ole Marker.
”Tiden er moden til en ny model og gerne en mere faglig, tidssvarende og praksisnær model som den, PTO har foreslået,” fastslår Ole Marker.
PTO klar med model
Rigsrevisionens beretning kommer ifølge direktøren meget belejligt på et tidspunkt, hvor regeringen har igangsat forhandlinger om en fremtidig model for voksentandplejen.
PTO har i den forbindelse udarbejdet et forslag, hvor de 1,6 mia. kr., som regionerne i dag betaler i årligt tilskud til voksentandplejen, kunne anvendes mere effektivt og uden budgetoverskridelser.
”Vores model indeholder forslag til løsninger, som på en række punkter imødegår Rigsrevisionens kritik,” fortæller Ole Marker.
Raske undersøges oftere
Statsrevisorerne hæfter sig f.eks. ved, at patienter med raske tænder oftere går til statusundersøgelser end patienter med tandsygdomme.
”Dette er i modstrid med intentionerne i den kliniske retningslinje fra 2013, der skulle bidrage til en bedre ressourceudnyttelse, idet besparelserne på tilskud til behandling af patienter med raske tænder kunne bruges på patienter med tandsygdomme,” fremgår det af beretningen.
PTO foreslår et tilskudssystem, som tager udgangspunkt i den enkelte patients reelle behandlingsbehov.
Flere penge til de syge
”Vores model kræver ikke flere penge, men frigør groft sagt flere penge til behandling af de patienter, hvor der er de største sundhedsmæssige gevinster at hente til glæde for den enkelte og for samfundsøkonomien,” forklarer direktør Ole Marker, PTO.
”Samtidig er den mere transparent, så det bliver nemmere at føre den nødvendige kontrol,” siger han med henvisning til, at statsrevisorerne desuden kritiserer, at dele af den regionale efterkontrol med udbetaling af tilskud til tandlægebehandling er mangelfuld og ikke risikobaseret.
”Hvis man mener, at der er fare for, at tandlægerne – for en given tandsundhed – placerer for mange patienter i gul og rød kategori, er der risiko for, at raske patienter overbehandles. Her forslår PTO, at der indføres en ”snævrere” indkaldefrekvens,” siger Ole Marker.
Læs hele PTO’s forslag her: Grøn, gul eller rød – mere tandsundhed for de samme penge
Her er Rigsrevisionens kritikpunkter
Rigsrevisionen hæfter sig særligt ved følgende undersøgelsesresultater:
- Indenrigs- og Sundhedsministeriet har siden 2018 reduceret tilskuddet til behandlinger 10 gange som følge af budgetoverskridelser. En del af reduktionen er sket for behandlinger, hvor tandlægerne frit kan bestemme prisen. Dette er i strid med reglerne.
- Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke undersøgt, hvad budgetoverskridelserne skyldes, eller om tandlægerne kategoriserer patienterne i overensstemmelse med retningslinjerne. Der er en grundlæggende forskel mellem tandlægernes vurdering og Sundhedsstyrelsens forventninger til danskernes tandsundhed. Dette kan være med til at forklare de gentagne budgetoverskridelser.
- Patienter med raske tænder går oftere til statusundersøgelser end patienter med tandsygdomme. Dette er i modstrid med intentionerne i den kliniske retningslinje fra 2013, der skulle bidrage til en bedre resurseudnyttelse, idet besparelserne på tilskud til behandling af patienter med raske tænder kunne bruges på patienter med tandsygdomme.
- Regionernes efterkontrol af de udførte behandlinger kan styrkes. Statsrevisorerne er enige i Rigsrevisionens anbefaling om, at regionerne kan styrke efterkontrollen af de udførte behandlinger gennem analyser af, hvilke udbetalinger der er mest risikofyldte og økonomisk væsentlige.
Læs hele Rigsrevisionens beretning her: Beretning om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling