Fra den 1. januar skal du og dine patienter være omfattet af den nye lovpligtige patienterstatningsforsikring. Vi informerede om dette på et webinar, som du sikkert deltog i, ellers kan du gense det her – KLIK HER.
Nu er det alvor
Fra i dag er det alvor, og selvom vi har helt frem til den 31. marts til at få dig sikkert om bord på vores forsikringsordning, skal den dækning, du vælger, være per 1. januar 2025.
Derfor skal du også, som vi anbefaler, forberede dig med en ny ”ydelseslinje” på regningen, så denne urimelige ekstraregning for en tidligere samfundsopgave bliver synlig for dine patienter.
Kommunikation til dine patienter
Mange klinikker er allerede klar med det tekniske, men er måske lidt usikre omkring kommunikationen til patienterne.
For at gøre det mere ensartet for standen og nemmere for dig og dine medarbejdere i receptionen, har vi udarbejdet et ”informationsbrev”, som kan printes og lægges synligt i receptionen.
Du kan anvende vores information på den måde, der virker bedst for dig og din klinik, f.eks. på din hjemmeside og SoMe.