PTO udbyder i samarbejde med Porthos Group to webinarer om rekruttering og medarbejderudvikling.
Hvordan får du en klinik, hvor medarbejdere trives, bliver og samtidig leverer en patientoplevelse i topklasse?
På dette webinar sætter vi fokus på hele medarbejderrejsen: fra første samtale til løbende udvikling.
Rekruttering: Vi viser, hvordan du tydeligt formulerer krav og forventninger til jobbet. Vi gennemgår adfærdsorienterede spørgsmål, der afdækker samarbejdsstil og patientfokus, og vi fortæller, hvordan du sikrer en professionel og overskuelig ansættelsesproces.
Onboarding: Vi giver en konkret struktur for første periode. Vi kommer ind på valg af mentor/buddy og deres rolle i introduktionen. Vi viser, hvordan du i praksis formidler klinikkens kultur, værdier og patientfilosofi. Vi forklarer, hvordan du leder yngre generationer med tydelighed, løbende feedback og dialog.
MUS og udvikling: Hør, hvordan MUS kan gøres til en løbende udviklingsdialog med brugbar feedback og klare udviklingsmål, hvor læring primært sker i hverdagen og i relationerne.
📅 Onsdag den 25. februar 2025
🕐 Kl. 17.00 – 17.30
📍 Online via Teams
🆓 Gratis for PTO-medlemmer
Om Porthos Group
Porthos Group hjælper klinikker med at udnytte deres fulde potentiale gennem skræddersyet optimering. Vi rådgiver om alt fra patientservice og medarbejderudvikling til effektiv drift, økonomistyring, rekruttering og markedsføring. Vores mål er at frigive ressourcer, reducere spildtid og skabe en klinik, hvor både medarbejdere og patienter trives.
Læs mere om Porthos Group her: PORTHOS GROUP – Praktiserende Tandlægers Organisation